top of page
  • Forfatters billedeMikkel Due Andersen

Less is more

Opdateret: 29. dec. 2020

Jeg kæmper en evig kamp mellem at have grej som kan levere topklasse performance i al slags vejr og i alle de situationer som jeg befinder mig i- men helst kunne være i en lomme. Naturfotografi har den udfordring at det netop ikke befinder sig de nemmeste tilgængelige steder, og derfor skal mit grej kunne transporteres, tåle vejret og være alsidigt på samme tid. Jeg bliver mere og mere begejstret for fotografering under dårligt lys, i skumring, før solopgang og skovens tusmørke. Det gør det hverken nemmere eller lettere at være mobil.

Jeg har i det sidste års tid brugt Olympus spejlløse systemkamera. Et skridt ned i pixel fra mit kæmpe pro Canon rack, men med så mange fordele at der ikke har været et sekunds fortrydelse.


Nuværende grej: Kamera: Olympus OM-D E-M1 Mkii

Tager sindssygt mange billeder i sekundet, har en af de bedste stabilisatorer og en god sensor- størrelsen taget i betragtning. Derudover er det superfedt hvor meget det kan programmeres. Vidvinkel: Olympus M. Zuiko digital ED 7-14mm f/2.8 Pro

Superskarpt landskabsobjektiv, men nogle lidt specielle nærbillede oplevelser. Normalvinkel: Olympus M. Zuiko digital ED 25mm f/1.2 Pro

Mest brugt til portrætter eller nærbilleds bokeh med dug (måske med mellemringe). Mellemzoom: Olympus M. Zuiko digital ED 40-150mm f/2.8 Pro

Bruger den mest til insekter med 1.4 Extender, specielt sommerfugle passer den vildt godt til. Har en drøm om hvor god den må være i det tidlige morgenlys i et bjørnskjul. Superskarp. Tele: Olympus M. Zuiko digital ED 300mm f/4 Pro

Verdensklasse objekt med indbygget stabilisering, som virker sammen med kamerahusets. Tror ikke den fås bedre. Brugder den næsten altid med extender på, uden at miste skarphed. Extender: M. Zuiko 1.4x Teleconverter MC-14


For den uindviede i Olympus, så er sensoren halvt så stor som fullframe- som et gammelt negativ. Det betyder at alle brændvidder skal ganges med 2. Derfor har jeg i de ovenstående objektiver en 14-28mm f2.8, 50mm f1.2, 80-300mm f2.8 og en 600mm f4 (840mm f5.6 med extender) - og alt det kan pakkes i en skuldertaske. Der er masser lysfølsomt grej, bokeh for alle pengene og alsidighed, alsidighed og alsidighed.


Sensor, iso og billedstabillisator


En lille sensor burde have problemer med høj iso. Det er logik for alle, og selv om Olympus ikke kan konkurrere med de bedste på markedet, så er deres IS- billedstabillisering så utroligt fed at man kan bruge deres objektiver ved meget lav lukketid. Jeg har blandt andet haft held med 300mm (600mm) håndholdt ved 1/13sekund. Det har jeg aldrig været i nærheden af med andre. Kameraet har indbygget IS, og nogle objektiver har supplerende IS- bl.a. 300mm Pro.


Det var en hurtig gennemgang af mit grej. Som man kan se i min portfolie, så skyder jeg mange landskaber med stort spænd og dynamik mellem det mørkeste og lyseste. En masse fotos af fugle i flugt med mere eller mindre "blur" i den lange lukketid, lidt astro billeder og selvfølgelig action billeder som er afhængige af et hurtigt system med pro features. Skulle jeg have et konventionelt fullframe system, så var alt meget større og helt umuligt at slæbe det grej med alene- i vildmarken. Hvem men kan se forskel på billeder taget med en 20mgp micro 4/3 sensor og mit gamle Canon Eos 5dsr med 50mgp fullframe sensor..? En sidste fodnote er at jo mindre sensor størrelse, jo billigere er det at producere stort set alt. At en 300mm f4 jo ikke er noget helt unikt i sig selv, men svarer til en 600mm f4 i fullframe. Man sparer ca. 80.000,- ved ikke at have ff system her. 80.000,- på et objektiv..

UPDATE: 2021 byder på lidt ændringer i tasken. Et nyt superobjektiv på 150-400mm med indbygget 1.25 extender er på vej. Et nyt hus er allerede kommet til og lidt ændringer i objektiverne, så det hele passer sammen..... men mere om det senere.


174 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page