​

Mikkel Due Andersen er naturfotograf med base på Bornholm. Han fotograferer ikke kun naturen, som den ser ud, men forsøger at indfange, hvordan den føles.

​

Hans fotografi bevæger sig i grænselandet mellem det naturvidenskabelige og det sanselige. Med lange eksponeringer, bevægelse, uskarphed og dobbelteksponeringer skaber han billeder, hvor naturen ikke nødvendigvis skal forklares, men opleves. Det skarpe og dokumenterende viger ofte for stemningen, fantasien og det, der ligger mellem det sete og det forestillede.

​

For Mikkel er naturen ikke først og fremmest de store og spektakulære landskaber. Den findes lige uden for døren – i skoven, mosen, på stranden og i de små øjeblikke, man let går forbi. Her finder han inspiration i insekternes bevægelser, tranernes dans, lysets flageoletter, vinterens sparsomme lys og de næsten usynlige forandringer gennem årets gang.

Det er også udgangspunktet for hans bog Almanak – Naturfotografiske fortællinger, hvor fotografier og personlige naturfortællinger følger årets rytme og inviterer til at se den nære natur på ny – ikke som noget, vi skal nå ud til, men som noget, vi allerede er en del af.

​

Mikkels arbejde udspringer af en dyb naturglæde og en tro på, at vores forhold til naturen ikke kun handler om viden og beskyttelse, men også om tilknytning. Måske er det ikke altid naturen, der skal gøres vildere. Måske er det os, der skal genfinde noget vildt i os selv.

​

Ved siden af fotografiet arbejder Mikkel med musik og spiller egenkomponeret musik til sine billedfortællinger. Fotografiet bliver dermed ikke kun noget, man ser, men også noget, man kan høre og mærke – et møde mellem natur, billeder, musik og menneske.