VINTERFORSINKELSE
Udkæret på Bornholm er et vidunderligt vådområde. Fotografiet er taget i de første dage i april, hvor foråret ellers brusede frem. Det pludselige tilbagefald til en lille snestorm tog farverne ud af dagen og gav en overordnet struktur til fotografiet.
Værket produceres som begrænset og nummereret oplag på kun 20 eksemplarer. Fotografiet trykkes i Danmark på Hahnemühle 310 g, et eksklusivt fine art-papir med en smuk, silkeblød overflade. Papirets høje kvalitet giver fotografierne en meget fin detaljegengivelse, dybe nuancer og en intens og præcis farvegengivelse, samtidig med at det bevarer det kunstneriske udtryk i hvert enkelt værk. Hvert print kommer med et ægthedsbevis og produceres først ved bestilling. Når de 20 eksemplarer er solgt, udgår værket permanent fra produktion.
Værket kommer med en hvid printet kant som indrammer fotografiet.
Det kan tage op til 20 dage før du modtager værket, da det skal produceres og evt indrammes før forsendelse.
