top of page
  • Forfatters billedeMikkel Due Andersen

Florida Revisited

I 2016 tilbragte jeg ca 14 dage i Miami med min kæreste. Vi skulle på roadtrip, nyde varmen og naturen. Som oftest bliver det til en masse cowboyskud (skud fra hoften) når men rejser rundt med kamera, men ikke har tid til den store fordybelse i et område. Her i 2020 i den samme tid, føles Florida meget langt væk. Jeg har derfor kigget flere tusind billeder igennem, og fundet en masse nye gamle minder frem, som jeg deler med jer i udlængslens tegn.



Jeg havde to Canon huse med (det var før mit skifte til Olympus). De fleste billeder er taget med et 7d mkii med en 100-400mm mkii eller et 5d mkii med en 16-35mm f4.Jeg havde en lille 50mm 1.8 med til lidt andre vinkler. Vi havde også et Olympus TG camera med til at snorkle med.


Blue-crowned Parakeet. En invasiv art, som vi så I Fort Lauderdale.

Ruten var groft sagt kysten rundt "med uret". Vi startede i Miami, og havde de største pitstops i Miami, Key West, Everglades og Crystal River. Vi krydsede ind over ved Orlando og fløj tilbage til Danmark fra Fort Lauderdale. Overalt var der naturoplevelser. På himlen var næsten hele tiden kalkun- eller sorte gribbe. Måske endda med en fregatfugl til at blande sig. De brune anoler (lille trælevende firben) kan man finde i næsten alle træer og buske og fuglelivet med kardinaler og blå skovskader er et eksotisk alternativ til det vante danske fugle. Og så er der alligatorer i massevis. Den første vi så, fik jublen frem hos os begge, men over tiden blev det mere “random” når man næsten snublede over dem.


Gribbe og en enkelt fregatfugl. Fugle som senere har fulgt mig rundt i verden.

Everglades Lad mig sige det med det samme. Everglades er det vildeste sted, hvis man er til hejrer, alligatorer, krybdyr og fisk. Jeg har endnu ikke oplevet et sted med så tæt bestand af dyr, og hvor man selv kan komme relativt nær. Varmen og fugten er ulidelig, og der er myg.. Vi var der i Januar, og det er den koldeste tid med færrest moskitomyg, og det kan anbefales for en varmeallergisk dansker.

Brun han anole. Vi så desværre ingen grønne anoler på den her tur.
Slangehalsfuglens- eller anhingaens karakteristiske svømmemåde med kroppen under vandet.
Landskab fra Everglades
Hejrer, hejrer og atter hejrer.

Nathejre

Vi var flere steder- både på egen hånd og med guides. Det var helt sikkert fedt at tage en airboat rundt ude på selve sumpen, men vores egen tur igennem Shark Valley står stadig som noget helt magisk. Der var så mange dyr at det føltes som at gå i en zoologisk have. Alverdens hejrer, pansergedder, cichlider, ungefødende tandkarper, sump- og blødskildpadder og alligatorer i alle størrelser…over det hele!


Lille rede med alligator unger. Ungerne fra de forrige kuld var i nærheden, som man kan se.

Vi var ofte kun få meter fra alligatorer. De lokale så vi flere steder tage en dukkert, mens vi samtidigt kunne se en stor alligator på land. De oplever aldrig ballade med dem, og er helt trygge ved at de kun tager fugle og fisk. De bryder sig ikke om menneskekød eller lugten af mennesker. Krokodiller derimod- det er en helt anden farlig størrelse. En dag vil jeg ned med et undervandskamera og tage billeder af dem i vandet.


Vi fandt en enkelt flok unger, hvor moren lå tæt på og vogtede dem. Jeg kunne godt have brugt flere uger bare her. 20200 kvadrat km- som Fyn dækket af sump.


Landskab fra Everglades

Kalkungribbe og en enkelt sort.

Kalkungrib

Sort grib

Crystal River

Dette flodsystem er mest kendt for sine krystalklare varme kilder, hvor ca 400 søkøer (mannatees) overvintrer. Selve området er rigtig fint med skov rundt om og små byer. Flodsystemet virker gigantisk på en dansker som jeg. På med våddragter og snorkel og så ned i det blå… eller grønne. Den dag vi var der, var sigtbarheden lille og vandet var ret grønt af alger. Kun direkte i de fredede (og utilgængelige) kilder var vandet nogenlunde klart. Søkøerne er meget fredelige og ret ligeglad med mennesker. De lever ret gemt i det grønne vand, hvor de skal inden for en meter før vi kunne se dem. Dagen før så vi en alligator som plaskede i vandet, ret tæt på hvor vi snorklede. Jeg husker at jeg så andre mere svage individer af menneskedyret, som ville være et bedre bytte en os. Men virkelig en fantastisk oplevelse når der endelig kom en søko op lige under en.


Vi så flere mødre med deres unge som gled forbi og forsvandt. Henne ved de klareste kilder oplevede vi en som stod og sov, i søvne steg den op og tog luft ind, og sov så videre.


Søkøer er som alle andre store vandlevende pattedyr presset af mennesker. Lige præcis her, er det motordrevne både med dybgående ror, som beskadiger dem. Man har fredet de tætteste områder, men vi så ar på mange, og bestanden falder stødt år efter år. Jeg har et par gange set danske sæler som havde de største flænger fra bladene på kroppen. Jeg har svært ved at forstå at man ikke kan enten stoppe al sejlads på floden, eller lave den om til uskadelige versioner.


Vi kunne have tilbragt mange dage med de kæmpe dyr med den store personlighed. Jeg har meget lyst til at genopleve dem med et bedre undervandskamera. Selv om sigtbarheden var dårlig, var der at jeg fik de bedste billeder. Og vi overlevede alligatorerne.


Key West

Den lange tange i det sydlige Florida var egentligt ikke et mål for andet end normal turisttur. Men de lange kyststrækninger var fyldt med fugle, så jeg har nogle fantastisk minder med pelikaner, fiskeørne, black skimmers og ibis fra området.


Brun pelikan

Red-bellied woodpeckers

Gråt egern

Fiskeørne

Black skimmer


Black skimmers

57 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page